Bæredygtig udvikling
Enorm ser bæredygtig udvikling som en integreret til af forretningsskabelsen, da det at sikre en bæredygtig og effektiv brug af ressourcer og at reducere den samlede mængde af mad der går til spilde, er helt essentiel for Enorm.
Produktionen af Black Soldier fly (bsf) larver i ENORM vil blive centrum for en cirkulær værdikæde, hvor insekterne bruges til en effektiv biologisk konvertering, der omdanner spildprodukter til værdifulde ingredienser. ENORM modtager restbiomasser fra landbruget og fødevareindustrien, producerer og forarbejder larverne til ingredienser til foder- og fødevareindustrien.
Bæredygtighed er en integreret del af Enorms formulering af mission og vision for virksomheden.
ENORM’s mission er at producere insekter, der kan genanvende reststrømme fra vores fødevareindustri og upcycle disse til værdifulde ingredienser som protein, fibre og fedt i fødevarekvalitet. Ingredienserne fra vores produktion kan udnyttes i en lang række industrier som fødevarer, foder og medicin.
Vi er med til at udvikle den nye insektindustri med viden og innovative løsninger, der skal sætte høje standarder for kvalitet, sporbarhed og effektiv udnyttelse af både input og output i produktionen. I ENORM arbejder vi derfor målrettet med udvikling, innovation og viden, og søger hele tiden at blive dygtigere til at producere insekter, udvikle produkter og anvende bæredygtige ingredienser.
ENORM har en vision om at gøre en forskel, der kan være med til at udvikle fødevaresikkerheden i fremtiden, uden overforbrug af jordens ressourcer eller til unødig last af vores miljø og klima. Vi vil være en international virksomhed, der tager et globalt ansvar for forsyning af bæredygtige ingredienser til glæde for befolkninger, lokale områder, vores miljø og klima.
FN’s verdensmål handler om at skabe et værdigt liv for alle mennesker på jorden gennem en kombination af økonomisk udvikling, social inklusion og miljømæssig bæredygtighed. Der er tale om en holistisk 3-delt vision for en bæredygtig udvikling, hvor de 3 elementer bør ses som gensidigt afhængige og understøttende søjler.
Bæredygtig udvikling defineres som: En udvikling, der imødekommer de nulevende menneskers behov uden af skade fremtidige generationers muligheder for at få deres behov tilfredsstillet (Hildebrandt et al, 2016).
I dette notat er der kort gjort rede for hvordan Enorms værdier og forretningsmodeller kan sættes i relation til flere af FN’s 17 verdensmål, herunder:
- #2. Stoppe sult og opnå fødevaresikkerhed, forbedre ernæring og fremme bæredygtigt landbrug
- #13. Handle hurtigt i forhold til at bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser
- #14. Bevare og sikre bæredygtigt brug af verdens have og deres ressourcer
- #15. Vi skal beskytte, genoprette og støtte bæredygtig brug af økosystemer på land, fremme bæredygtigt skovbrug, bekæmpe ørkendannelse, standse udpining af jorden og tab af biodiversitet.
Industriel produktion af insekter er endnu nyt for verden, men har siden FAO’s Edible Insects rapport blev offentliggjort i 2013 opnået stor interesse fra mange aktører, netop fordi insekterne kan spille en afgørende rolle for forbedring af fødevaresikkerhed på en bæredygtig måde. Dette er centralt for flere af FN’s verdensmål og centralt for den måde Enorm’s ejere og ledere påtænker at udvikle og drive virksomheden.
Med BSF larvens effektivitet og egenskaber, Enorms visioner og værdier og et tæt samarbejde med leverandører, kunder, myndigheder, medier og forbrugere, er det håbet at Enorm kan bidrage til FN’s verdensmål ved at:
- Sikre bæredygtig og effektiv brug af ressourcer i produktionen
- Reducere mængden af mad der går til spilde
- Substituere miljøbelastende protein- og fedtkilder
- Fremme bæredygtigt indkøb
Landbrugets indflydelse på en bæredygtig fremtid
Kravet om bæredygtighed er en voldsom ekstra udfordring i kampen mod fattigdom, sult, adgang til vand og energi. Overudnyttelse af naturressourcerne, miljøforringelse og drivhuseffekten er vidnesbyrd om at verden tærer voldsomt på fremtidens ressourcer. Ukritisk materiel vækst er ikke længere en mulighed. For at opnå FN’s verdensmål, skal vi skabe udvikling der er inkluderende for alle, omfordele den velstand der allerede findes, og genbruge sparsomme ressourcer (Hildebrandt et al, 2016).
For at opnå målet om afskaffelse af fattigdom, vil den ikke-industrialiserede verden komme til at øge deres forbrug af materielle ressourcer. I dag har den industrialiserede del af verden 20% af befolkningen, men forbruger 80% af verdens ressourcer (Hildebrandt et al, 2016). Det betyder, at hvis det samlede globale forbrug skal være bæredygtigt, skal forbruget således reduceres markant i udviklede lande. Vi skal reducere forbrug og undgå spild af energi, mad og menneskelige ressourcer.
Den teknologiske udvikling indenfor landbruget har formået at øge fødevareproduktionen til et niveau hvor ingen i dag behøver at sulte på grund af mangel på mad. Men vi kan ikke påstå, at der er fødevaresikkerhed for verdens befolkning som helhed, og heller ikke, at der er bæredygtige produktionsmetoder til at levere fødevarerne. Der er stadig omkring 800 mio. mennesker, der ikke får tilstrækkelig ernæring og der forventes en befolkningstilvækst på 2 mia. inden 2050 (Hildebrandt et al, 2016).
Der er dele af befolkningen i både udviklede lande og udviklingslande, som har et for højt eller forkert fødevareindtag, og hvor der samtidig spildes store mængder gode fødevarer. En stor del af det moderne landbrug har en for intensiv eller forkert udnyttelse af ressourcerne, hvilket fører til udpining af jord og vandressourcer, samt i nogle tilfælde forurening af det omgivende miljø. Det er derfor nødvendigt at revurderer, hvordan fødevarerne produceres, fordeles og forbruges. Landbruget er grundlaget for langt størstedelen af verdens fødevareforbrug. Hertil kommer fiskeri, hvor aquakultur spiller en stigende rolle, fordi fiskeriet af de naturlige bestande har nået et mætningspunkt. For at opnå FN’s 17 verdensmål spiller landbruget en central rolle og landbrugets betydning for den menneskelige udvikling kan næppe overdrives.
Med de eksisterende produktionssystemer er det kun muligt i begrænset omfang at øge produktiviteten og mindske udledningerne fra de mest intensive landbrugssystemer, som det danske (Neumenn et al. 2010, Smith et al 2013). Der er derfor behov for nytænkning af landbrugets produktionssystemer, især i forhold til inddragelse af ny teknologi og nye organistionssystemer, som bedre sikrer bæredygtigheden i hele produktionskæden og som inddrager et cyklisk aspekt i forhold til næringsstoffer og energi.
Effektiv foderudnyttelse og cirkulær anvendelse af restbiomasser
Noget af det der gør bsf larven interessant, set i kontekst til en bæredygtig udvikling er, at den kan udnytte og konvertere foder langt mere effektivt end noget andet produktionsdyr. Med 10 kg foder vil man gennemsnitligt kunne producere 1 kg kvæg, 5 kg svin, 3 kg kylling eller hele 9 kg bsf larver.
En af årsagerne til at larven udnytter foderet så effektivt er, at de er koldblodede og derfor ikke bruger energi til at varme sig selv op. Når larven klækker fra ægget, udvikler det sig relativt langsomt de første 8-10 dage, til en vægt på ca. 5 mg. Men i løbet af de næste 7 døgn, kan de 40 gange deres egen vægt til 200 mg, hvor larverne er høstklare. Desuden er det værd af bemærke, at vi kan udnytte hele larven til foder eller fødevarer, hvor vi kun spiser kødet på kvæg, svin og fjerkræ.
Der er også stor forskel på hvad dyrene spiser. Selvom kvæg har en relativt dårlig foderudnyttelse, lever de mestendels af græs, som mennesker ikke kan udnytte direkte. Svin og fjerkræ lever langt hen ad vejen af korn, som vi mennesker selv kunne have spist. Men larver, kan leve af alt organisk materiale. De kan udnytte korn og græs, men også restbiomasser fra fødevareindustrien og endda kvælstof i form af gødning fra andre dyr.
Hos Enorm fodres larverne med restbiomasse fra fødevareindustrien, dette kan være i form af pulp, melasse, mask og andre biprodukter der i dag bruges enten som et lavværdi foder til kvæg eller til som input til biogasanlæg. I dag er de egnede foderbiomasser afgrænset til restprodukter med fuld sporbarhed og høje hygiejne krav, pga. fødevaresikkerhedsmæssige hensyn, der er reguleret af lovgivningen i EU.
Det anslås at ca. 1/3 af verdens fødevarer aldrig bliver spist. I de industrialiserede lande sker dette primært i forbrugsleddet. Men der er tab af fødevarer i alle led af værdikæden. I fremtiden er der håb for, at det vil blive muligt og lovligt for at udnytte tidligere fødevarer der går tabt i detailledet, og køkkenmadaffald der går til spilde i køkkener og kantiner. Acceptable måder at recirkulere restprodukter er afgørende, når vi skal reducere den samlede belastning af fødevareproduktionen på vores naturressourcer, og her kan bsf-larven komme til at spille en afgørende rolle.
Black Soldier Fly livscyklus
Udover black soldier fly larvens dygtighed til at udnytte foderet, har insektet flere andre fordele. Insektets cyklus er, under optimale forhold, kun ca. 45-50 dage lang, og larven er klar til at blive høstet 17-19 dage efter at ægget klækker. Derudover lægger hver hunflue 700-1000 æg. Dette skyldes at larverne har mange naturlige fjender og i naturen bliver langt størstedelen spist af bl.a. fluer og padder, men i et lukket kredsløb og under optimale forhold, som hos Enorm, overlever stort set alle larver. Af samme årsag skal under 1% af larverne frasorteres og anvendes til videre avl. Disse parametre er også afgørende for, at så mange ton proteiner og fedt kan produceres på kort tid og få kvadratmeter.
Landareal
Arealforbruget er vigtigt, da det er en drivkraft for ændret global arealanvendelse, hvor større forbrug af animalske fødevarer ultimativt betyder inddragelse af natur til landbrugsproduktion, herunder skov, savanne til græsning og afgrøder. Dette medfører nedlæggelse af naturlige økosystemer og reduktioner i biodiversitet og udledninger af CO2 fra kulstofpuljen i jord og vegetation (Hildebrandt et al., 2016).
Insekter opdrættes i kasser, som kan stables, uden at dette har negative effekter på insekternes trivsel og dyrevelfærd. Det betyder at insekter, som det eneste produktionsdyr, kan opdrættes vertikalt, og pladskravet per produceret kg er derfor ekstremt lille sammenlignet med andre kilder til animalsk og vegetabilsk protein.
På Hedelundvej vil ENORM, når projektet er fuldt udviklet, producere 100 ton levende larver per dag, svarende til 5000 ton proteiner per år, på et produktionsareal på 17.500 m2. Dette er svarende til 2.900 ton protein / ha. Til sammenligning var det gennemsnitlige udbytte af sojabønner 3,3 ton / ha i USA i 2017 (kilde: cropwatch). Dette er svarende til ca. 1,2 ton protein / ha. Indregnes landarealet til foderproduktion til larverne, ville disse tal ændres markant, men i det larver spiser restbiomasser fra produkter der produceres til andre formål, er dette landareal ikke indregnet.
Vandforbrug
Mere end 663 millioner mennesker mangler adgang til sikkert og rent drikkevand, og kombinationen af mangel på rent drikkevand og adgang til basal sanitet, koster hvert år millioner af menneskeliv. Interesseorganisationen World Econonic Forum vurderer, at overudnyttelse af vandressourcer er den største og mest presserende globale risikofaktor for menneskehedens velbefindende (Kilde: weforum). FN’s verdensmål nr. 6, drejer sig om at sikre adgang til vand og sanitet for alle i 2030, og i den kontekst bliver forvaltningen af vand vigtigere end nogensinde.
Selvom 70% af jordens overflade er dækket af vand er kun 2,5% ferskvand, og kun 1% er let tilgængelig da resten er bundet i gletsjere og iskapper. Af det tilgængelige vand bliver der i dag brugt ca. 10% af verdens forbrug af vand til husstande, 20% til industrien og 70% af verdens ferskvandsforbrug bliver brugt til landbrug og fødevareproduktion (Hildebrandt et al., 2016). I 2050 forventer FN at der skal produceres 60% mere føde, og det vil lægge et yderligere pres på vandressourcerne. Der bruges alt fra 1.000 til 20.000 liter vand til at producere 1 kilo mad, og kødproduktionen bruger suverænt mest. Der er derfor et stort potentiale i vandbesparelser i landbruget, bl.a. ved at øge effektiviteten i vandforbruget og ved at producere fødevarer der hvor vandet er, men også ved at producere de fødevarer der er mest effektive set i kontekst af forbruget af vand.
BSF larver er enormt robuste og kan leve i både relativt tørre og våde substrater. De har ikke behov for at få tilført vand i foderet, da de anvendte fodersubstrater i forvejen indeholder et relativt højt vandindhold. Det eneste vand vi forventer at bruge i produktionen af bsf larver er derfor vand til vask af kasser. Det er derfor Enorm’s vurdering, at der til produktion af 1 kg bsf larver skal tilføres mindre end 1 liter rent vand, hvilket er ekstremt lidt sammenlignet med øvrige kilder til animalsk protein.
Energiforbrug
Den industrielle revolution og industrialiseringen af først den vestlige verden og siden af hele kloden er baseret på let tilgængelig, billig og pålidelig energi fra fossile brændsler som kul, olie og gas. Energi er afgørende for, at det moderne samfund kan fungere og er også forudsætningen for at mange af verdensmålene kan realiseres. FN’s 7. verdensmål handler derfor om at sikre, at alle har adgang til pålidelige, bæredygtig og moderne energi til en overkommelig pris. Finder vi ikke bæredygtige løsninger på energiforsyningen, vil de knappe ressourcer af fossile brændsler give anledning til stridigheder og konflikter. Afbrænding af fossile brændstoffer spiller en af hovedrollerne, når det gælder årsagerne til de menneskeskabte klimaforandringer, og uden en ændret energiforsyning vil det heller ikke være mulighed at løse klimaproblemet og de omfattende ødelæggende skadevirkninger, det vil få for mange mennesker.
Danmark har et mål om 100% vedvarende energi i 2050, hvilket vil kræve massive omlægninger i energisektoren. Landbruget kan få en afgørende rolle når energisektoren skal omdefineres. Landbruget kan være katalysator til produktion af bæredygtig energi f.eks. ved at omdanne gylle til biogas og ved aktivt at udvikle mere eller mindre avancerede metoder til produktion af biobrændstoffer. I Enorm vil bsf larverne danne en frass der består hovedsageligt af afføring fra insekterne. Denne frass er relativt tør og har en høj brændværdi, hvorfor Enorm forventer helt eller delvist at anvende frassen til produktion af varme. Insekt frassen kan derved erstatte naturgas til processering af larverne og opvarmning af staldene. I øvrigt vil vi i produktionen indføre varmegenvinding, da de store hurtigt voksende larver producerer varme der kan anvendes til opvarmning ved de mindre larver. Selvom produktionen af bsf mel potentiel kan have et relativt højt forbrug af energi (ligesom melorme, se figur (FAO, 2014)), kan produktionen også bidrage til en stor produktion af energi hvis frassen anvendes hertil. På den måde er det en integreret del at Enorm’s forretningsmodel at reducere og genanvende energi i produktionen. Derudover indeholder bsf larverne en relativt stor andel olie, som potentiel kan omdannes til biobrændsel. I dag anvendes olien fra larverne i foder, hvor de udgør en større værdi. Skulle larven primært anvendes til biobrændsel og øvrige industrielle applikationer, der ikke indgå i fødevareværdikæden, vil man med fordel kunne anvende gødning eller KOD affald fra private husholdninger som foderinput i produktionen. BSF larver kan dermed implementeres som en del af affaldshåndteringen og forbedre cirkulære forretningsmodeller. På denne måde er produktion af bsf larver tænkt ind i den strategiske byplanlægning i Charlotte, USA (feednavigator). I dag er det dog ikke lovligt at fodre insekter med ikke-godkendt foder i EU.
Udledning af drivhusgasser
Ifølge forskere skal verdens CO2 udledninger have toppet indenfor de allernærmeste år for at holde de globale gennemsnitlige temperaturstigninger under de plus 2 grader, som alverden – siden klimatopmødet i København 2009 – har sat sig som mål. Gør vi ikke det, vil vi komme ud i nogle dystre scenarier der vil omfatte; voldsomt og uforudsigeligt vejr, enorme flygtningestrømme, kamp om ressourcer og et fundamentalt opgør med vores livsform som vi kender den. Det kræver store politiske beslutninger, det kræver en grøn omstilling i alle sektorer og ændret adfærd hos stort set os alle sammen.
Reduktion af drivhusgasser er et vigtigt parameter for at opnå FN’s 13. verdensmål siger, at vi skal handle hurtigt for at bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser. Landbruget står for omtrent en fjerdedel af udledning af drivhusgasser, og når vi skal producere mere mad til den voksende befolkning, kræver det omlægning og omtanke. Der kan potentielt reduceres store mængder udslip af drivhusgasser i landbruget. Dette kan bl.a. gøres ved ændringer i fodersammensætninger som markant kan reducere udledningerne af metan i husdyrproduktioner, men også ved at tilgodese produktion at proteiner med mindre udledning af drivhusgasser som eksempelvis insektproduktion. FAO’s edible insects rapport viser at f.eks. produktionen af melorme har færre kg Co2 ækvivalenter end produktion af 1 kg protein, end mælk, svin, fjerkræ og kvæg.
Hvad skal BSF-larverne substituere?
Kødproduktionen er ganske effektiv isoleret set, men baseres i det væsentligste på foder fra dyrkningsarealer, hvorpå der ligeså godt kunne produceres menneskeføde direkte. Det lægger pres på den overordnede arealanvendelse og de medfølgende klima- og miljøeffekter. For at modvirke disse er der to initiativer: 1) fremskaffe foder, der konkurrerer mindre med menneskeføde og trækker mindre på naturressourcegrundlaget og 2) begrænse stigningen i kødforbrug (Hildebrandt et al., 2016).
En af de primære anvendelser af bsf larverne er at supplere og erstatte øvrige miljøbelastende ingredienser. Her i blandt soja, palmeolie og fiskemel, der i dag er årsag til store konsekvenser for miljø og klima.
Palmeolie og soja er to af de største drivere af afskovning i henholdsvis Malaysia og Indonesien samt Brasilien og Argentina. Når disse naturområder går tabt, efterlader det dyreliv uden hjem, fremskynder klimaændringerne, fører til mere vandforurening, forstyrrer regn og forlænger tørke. Samlet set voksede arealområdet i Sydamerika til soja fra 42 mio. hektar i 1990 til 114 mio hektar i 2010, hovedsagelig på arealer, der er omdannet fra naturlige økosystemer. Afskovningen er, lige som fossile brændstoffer, en af hovedårsagerne til menneskeskabte klimaforandringer, og et hæmmende parameter for opnåelse af FN’s verdensmål, bl.a. nr. 13 der siger at vi skal handle hurtigt for at bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser. Soja er hovedsagelig anvendt som dyrefoder, og er blevet en af verdens største afgrøder på grund af stigende globale efterspørgsel for kødprodukter. Hertil forventes sojaproduktionen at stige hurtigt, da den økonomiske udvikling fører til højere animalsk proteinforbrug, især i udviklingslande og vækstlande. I 2015 importerede danske virksomheder 1,7 mio. tons soja. Det er 0,8% af den globale sojaproduktion (Verdens Skove Org). I det insektmel vil kunne erstatte og supplere soja og palmeolie, er det med til at understøtte FN’s verdensmål nr. 15, der handler om at vi skal beskytte, genoprette og støtte bæredygtig brug af økosystemer på land, fremme bæredygtigt skovbrug, bekæmpe ørkendannelse, standse udpining af jorden og tab af biodiversitet.
Selvom der produceres mere og mere fiskemel på baggrund af fiskeafskræl, bliver mange fisk fanget udelukkende med det formål, at fodre kommercielt opdrættede dyr. Denne fangst forstyrrer hele fødekæden og økosystemet i oceanerne og er medførende til den konsekvens, at havets fiskebestande allerede er på randen af sammenbrud. De faldende fiskebestande har allerede i dag negative konsekvenser for nogle af verdens fattigste, der er afhængige af fiskeri som indtægt og fødekilde. Ca. 63% af al fiskemel bruges til produktion af fisk (IFFO estimat). Over de sidste 3 årtier er aquakulturproduktionen steget fra 5 millioner ton til 63 millioner ton, og denne udvikling forventes at fortsætte over de næste årtier. Flere studier har vist at insektmel kan erstatte fiskemel 1:1 og dermed lukke hullet mellem udbud og efterspørgsel på animalske foderproteiner. Ved at substituere insektmel med fiskemel kan insektproduktionen herved understøtte FN’s verdensmål nr. 14 om at bevare og sikre bæredygtigt brug af verdens have og deres ressourcer.
Den ultimative løsning vil dog være hvis insekterne kan erstatte kød, og derved understøtte initiativ nr. 2, nemlig at begrænse stigningen i kødforbrug. Vi kan derved springe et helt led over i proteinværdikæden og reducere forbruget af både land, vand og energi. Globalt dækker ”kød” 13% af kalorieindtaget og 28% af proteinindtaget. I industrialiserede lande dækker ”kød” 28% af kalorieindtaget, 48% af proteinindtag (FAO, 2012). Stigning i kødforbruget afspejler generelt en stigning i købekraft hos forbrugerne. Hvis verdens befolkning i 2030 skulle have et forbrug som i Europa, vil det kræve mere end en tredobling af produktionen af kød og mælk. I betragtning af at animalske fødevarer generelt er meget mere ressourcekrævende og har større miljø- og klimabelastning end vegetabilske fødevarer, udgør denne udvikling i forbruget en kraftig udfordring for bæredygtigheden af den samlede fødevareforsyning. Forbruget af proteiner i den industrialiserede del af verden er desuden højere end nødvendigt ift. vores ernæringsmæssige behov. Ideelt set bør vi reducere det samlede indtag af proteiner, og helt eller delvist erstatte indtaget at kød med planteproteiner og/eller insektproteiner. Forbruget er dog ikke alene påvirket af købekraft, men også at vaner og kultur. Dog er der flere tendenser der viser et mere og mere værdibaseret forbrug, eksempelvis flere veganere, flexitarer, interesse for økologi og spiselige insekter. Det er en integreret del af ENORM at understøtte disse tendenser ved at gøre insektbaserede produkter tilgængelige på det danske marked og ved at arbejde målrettet med at udvikle ingredienser baseret på larver, der er målrettet fødevareindustrien. I dag sælger ENORM ristede melorme gennem 250 danske supermarkeder og specialbutikker og har en ansøgning om godkendelse af insektmel baseret på bsf larver som novel food i behandling hos EFSA (European Food Safety Authority). Enorm ser desuden et medansvar for at formidle og udbrede kendskabet til spiselige insekter og hvordan man som forbruger kan understøtte industrien, gennem værdibaseret forbrug.
Globalisering
I Enorm er det vigtigt, at det koncept der udvikles og har hovedsæde på Hedelundvej 15 er skalerbart og kan kopieres til andre markeder. Denne globalisering af virksomheden er vigtig ift FN’s verdensmål, da det ikke er tilstrækkeligt at være medvirkende til en bæredygtig udvikling af landbrug og fødevareproduktion i de industrialiserede lande, og at der produceres den tilstrækkelige mængde mad på en miljømæssig forsvarlig måde. Fødevarerne skal også være tilgængelig, der hvor behovet er og derfor er der behov for lokal fødevareproduktion i udviklingslandene. Som et led i Enorm’s strategi vil fremtidige fabrikker blive placeret der hvor der er tilstrækkelige mængder tilgængeligt foderinput i form af restbiomasser og hvor øvrige rammevilkår er fordelagtige for produktionen. Dette kan omfatte lokationer i både industrialiserede lande og udviklingslande.
Kilder
FAO, 2012, “World Agriculture towards 2030/2050: the 2012 revision”
FAO, 2013, ”Edible insects: future prospects for food and feed security”
Hildebrandt S. et al, 2016, ”Bæredygtig global udvikling – FN’s 17 verdensmål i et dansk perspektiv”
Miljø og fødevareministeriet, 2016, Skjult vandforbrug, tilgængelig på https://brugmerespildmindre.dk/skjult-vandforbrug
Neuman K., P. H. Verbung, E. Stehfest & C. Müeller, 2010 ”The yield gap of global grain production: A spatial analysis”, Agricultural systems, vol. 103, iss 5, s. 316-326
Smith , P. et al, 2013, #How much land-based greenhouse gas mitigation can be achieved without compromising food security and environmental goals?”, Global change Biology, vol. 19. Iss. 8 , s. 2285-2302
Verdens Skove Org, 2018, ”Palmeolie & Soja – Bæredygtigt eller ej? Baggrundsviden for udvikling af verdens skoves position”
https://cropwatch.unl.edu/soybeans/yields
https://www.weforum.org/agenda/2015/01/why-world-water-crises-are-a-top-global-risk/